Den gyldne natkjole
Vinden har lagt sig, sommervarmen gået i seng.
Nu omfavner kastanjetræernes friskhed gårdens varme mursten.
Himlen er så smuk. Klædt i sin gyldne natkjole med letsvajende blondekanter over himlen, gynger os til ro.
Aftenbrisen kysser vores varme sommerkinder godnat, som solen sænker sig ned bag de bugtende marker.
Fuglene samles om græssets madkammer, kvidrende og livlige.
Til sidst lyder kun få toner, som dag bliver til nat.
Digt af Christine. Inspireret af haven og himlen over Rosenvænge d. 21/7 2022
Den skønne natur på Nordfyn
Vi bor simpelthen bare så skønt omringet af natur.
Fuglsang skov med et rigt fugleliv, grænser op til vores by Tørresø og ender ude ved havet, Fuglsang Strand. Kysten her fortsætter helt ud til Flyvesandet som er Fyns nordligste sandstrand med klitter og gode vindforhold til bl.a. surfing og fiskeri.
Blot 5 km. væk fra vores gård starter bøgeskoven som fortsætter ud til Flyvesandet. Der er rig mulighed for at gå, løbe og cykle i skoven af gode stier og langs kysten. Ruterne egner sig til både børn og voksne.